Omfavnelse af AI's indvirkning på shopping
Uanset om du handler i fysiske butikker eller online, arbejder AI hårdt på at forbedre din oplevelse, mens det forsøger at få dig til at bruge dit kreditkort.
Forestil dig dette: Du går gennem en butik, da den perfekte jakke fanger dit blik. Du prøver den og tøver i et par minutter. Pludselig dukker der en besked op på din mobiltelefon. “25 % rabat på jakker, kun i dag.” Det er et tilbud, du ikke kan afvise, og kunstig intelligens (AI) er kernen i det.
AI-drevet teknologi giver detailhandlere mulighed for at levere kundeoplevelser, som ingen havde forestillet sig for blot et par år siden.
For forbrugere, der værdsætter den samlede oplevelse af online- og butiksshopping, forbedrer AI personlige kundeoplevelser, der øger tilfredsheden og i tilgift også brandloyaliteten.
“Hvis butikkerne ikke tilpasser sig teknologien, kan de hurtigt sakke bagud”, siger Tony Boncore, som leder Honeywells portefølje af forbundne detailløsninger til brug i selve butikkerne.
For at håndtere stigende kundeforventninger, bekymringer i forsyningskæden og driftsomkostninger planlægger næsten seks ud af ti detailhandlere at lancere teknologier tilknyttet AI, maskinlæring (ML) og computervision (CV) til næste år. Det viser en nylig undersøgelse af detailteknologi foretaget af Honeywell, hvori indgik 1.000 detaildirektører i USA og Europa, Mellemøsten og Afrika inden for IT, drift og kundeoplevelsesroller.
Her er tre måder, hvorpå AI-drevet teknologi ændrer den måde, du handler på:
Accelereret viden og innovation
AI-chatbots og virtuelle assistenter kan nu levere førsteklasses tjenester online eller via telefon, før kunderne stilles om til en virkelig person. Det er et potentielt tidsbesparende element i et AI-drevet servicehierarki, der er blevet en del af mange detailkommunikationsmodeller.
I butikken er AI forankret i næsten alle tjenester.
“Der er mange sociale normer, der begynder at påvirke shoppingadfærd, som har en ret betydelig indflydelse på, hvordan detailhandlere opererer – hvordan de udstiller produkter, hvad de fremviser og hvor de fremviser det”, siger Boncore. “Det er alt sammen på grund af, hvad den adfærdsmæssige indvirkning af en shopper dikterer.”
For at få indsigt i butikken overvejer mange detailhandlere i dag computervision – et AI-aktiveret, computerbaseret kamerasystem, der kan spore de generelle bevægelser hos butikskunder. Teknologien hjælper detailhandlere med at optimere produktplacering, butikslayout og meget mere.
Wi-fi-teknologi er nøglen til den personlige oplevelse af rabatter på stedet hos dem, der er på shopping. Så snart folk accepterer en butiks vilkår og betingelser i forbindelse med Wi-fi-brug, siger de i mange tilfælde “ja” til realtidssporing af placering. Denne sporing kan hjælpe kunderne med at spare penge og samtidig bringe værdi til forhandleren.
Forbedret lagernøjagtighed
COVID-19-pandemien resulterede i uro i forsyningskæden og mangel på mandskab, fra restauranter til købmandsforretninger til produktforhandlere.
“De virksomheder, der blomstrede, var dem, der reagerede hurtigt”, siger Boncore. “De fremrykkede deres teknologiinvesteringer. De fremrykkede deres udvikling og implementering af teknologi for at imødekomme forretnings- og kundebehov.”
Computervision, den samme teknologi, der bruges til at spore bevægelser hos dem, der er på shopping, er kraften bag forbedrede lagerkontroller. Robotter bevæger sig fra gang til gang og scanner hylderne for at se tilgængelighed på lageret. Robotterne scanner produktbilleder i stedet for stregkoder, hvilket giver de mere nøjagtige lageroplysninger, som butikkerne har brug for.
Med softwaredrevet stregkodescanningsteknologi kan medarbejderne scanne hyldemærker for at se, hvad der hurtigt skal genopfyldes, eller identificere og udskifte fejlbehæftede prisetiketter.
For dem, som er på shopping, er resultatet bedre lagerførte hylder og forbedret online nøjagtighed af, hvad der er tilgængeligt for afhentning lokalt i butikkerne. “Du kan ikke have en god kundeoplevelse uden den rigtige lagerbeholdning”, siger Boncore. “Lagerbeholdningskomponenten er vigtig for succes.”
Forbedret kundeservice
Kunderne har købekraften. Hvis de ser fem varer tilgængelige online til én pris og besøger en butik, hvor de ser en anden pris, er detailhandlere nødt til at løse problemet hurtigt.
Dem, der er på shopping, ønsker ikke længere at vente på, at chefen kommer. De ønsker hurtigere service samt muligheden for at scanne et mærke på butikshylden og hente produktdata. Hvad er prisen? Hvad er stoffet? Hvordan skal jeg vaske det? Er dette fødevareprodukt gluten- og nøddefrit?
Mobilenheder er rygraden i detailforretninger. I en branche, hvor enheder ofte bliver væk, er det vigtigt at sikre, at enheder er veladministrerede for effektivitet. Software, der analyserer enhedsdata og oversætter dem til handlingsorienteret indsigt, giver detailhandlere mulighed for at frigøre butiksmedarbejdere og fokusere mere på kunden.
Derudover gør det en betydelig forskel, at kunderne kan skabe en virtuel oplevelse, hjemme eller i butikken, gennem den AI-drevne computervision – uanset om det er en ny sweater eller en ny sofa. En fremragende kundeoplevelse er den guldstandard, som alle forhandlere ønsker, og som kunderne fortjener.
Boncore siger: “Kunderne ønsker at føle, at forhandleren kender dem bedre end deres bedste ven.”
Få mere at vide om teknologi, der transformerer detailoplevelsen i hele rapporten Navigating the AI Revolution .
Copyright © 2024 Honeywell International Inc.